Start i børnehaven
Det er altid et stort skridt for et barn, at starte i børnehave. Der er mere uro og flere mennesker at forholde sig til, end der hjemme eller hos en dagplejer.
Derfor forsøger vi, at være i god tid når et nyt barn skal starte i børnehaven. De fleste børn begynder i børnehaven når det nye børnehaveår starter i august. Børnehaven tilbyder så en besøgsordning fra omkring påske, hvor de kommende børnehavebørn, kan komme på besøg med deres forældre. Her er der mulighed for, at lære de andre børn, personalet og stedet lidt bedre at kende.
Når et barn starter på et andet tidspunkt på året, aftaler forældrene og børnehaven en individuel besøgsordning.