Kort om børnehaven
Børnehaven blev oprettet i 1969 i en forhenværende stationsbygning. Børnehaven er normeret til 40 børn i alderen 3-6 år. Vi er to pædagoger og to pædagogiske assistenter ansat.
Børnene er aldersopdelt: Elefanterne 3-4 årige og Børnehaveklassen/Løverne 4-6 årige.
Børnehaven er indrettet med dejlige store, lyse grupperum, med mulighed for mange forskellige aktiviteter. I midten af børnehaven er der en stor sal, som dagligt bliver brugt til motorik, musik og dans. Salen benyttes også til store arrangementer og er samlingspunktet for begge grupper.
Desuden råder børnehaven over en stor legeplads med mange muligheder, som f.eks. stort klatrestativ med rutschebane, en vippe, div. køretøjer, høj med tunnel, bålplads, naturområde m.m.